Aurion's grøde er et musthave i køkkenskabet til morgen, middag og aften. Med deres mange varianter, dækkes du ind med fantastiske økologiske, velsmagende og nærende velbehag, så du står stærkt til dagens gerninger.
Den Glade Maves Grød er en smagsfuld økologisk grød uden stivelse og tilsætningsstoffer - kun rene økologiske råvarer som langtidsristet spelt, emmerflager, dadler, mandler og hybenpulver.
Kogeanvisning: 50 g (1 dl) kornblanding, 3 dl vand, lidt salt.
Hæld kornblandingen og koldt vand i en gryde og bring det i kog ved svag varme. Kog grøden i 5 minutter ved svag varme med låget på klem. Rør af og til. Smag derefter grøden til med lidt salt. Lad grøden stå og trække i 15 minutter på den gode gammeldags måde i et viskestykke.
Historien om Aurion er historien om en flok visionære idealister, som var optagede af at skabe balance mellem naturen og mennesket ud fra Rudolf Steiners ideer. To personer, to ildsjæle, er blevet synonyme med Aurion, nemlig Inger og Jørn Ussing Larsen. I dag er de begge dybt engagerede i Kornets Hus, Danmarks første oplevelsescenter for korn og madkultur, og er ikke længere en del af Aurions drift, men ånden og ideerne består.
Inger og Jørn mødte hinanden i 1973 og delte interessen for det biodynamiske, men var begge frustrerede over det manglende udbud af biodynamiske produkter på markedet - eller biologisk dynamisk dyrkede produkter, som man kaldte det. Dengang talte man ikke om økologi, for begrebet eksisterede endnu ikke. Så når medaljerne og napoleonshattene var langet over disken i Jørns fars konditori i Hjørring, Willys Konditori, eksperimenterede Jørn med at lave biodynamiske brød, som hævede efter honning-salt-metoden; med mysli i alle afskygninger; med marmelade, kager og meget andet. Det allerførste honning-saltbrød blev faktisk bagt i en gasovn i kolonihavehuset.
Ingredienser: Knækket langtidsristet SPELT*, BYG*, EMMERFLAGER*, HAVREGRYN*, hakkede dadler*, snittede MANDLER*, hybenpulver*.
**= Biodynamisk
*=Økologisk
DK-ØKO-100
Næringsindhold pr. 100G
Energi 1461 kJ / 349 kcal
Fedt 4,2 g
- heraf mættede fedtsyrer 0,6 g
Kulhydrat 65 g
- sukkerarter 5,1 g
Kostfibre 9,9 g
Protein 12 g
Salt 0,01 g
Oprindelse: EU/Ikke EU
Indhold: 1200G
Opbevaring: Tørt og ikke for varmt. Opbevares ikke sammen med stærkt lugtende varer.
