Dolma med Kylling, Belugalinser og Tzatziki

Dolma med Kylling, Belugalinser og Tzatziki
Signatur Opskrift - Uge 5, 2026

Dolma med kylling, belugalinser, fregola og tzatziki

Tilberedes på 1 time
Serverer 4-5 personer

En varmende og nærende dolma, hvor økologisk kylling og belugalinser vikles ind i dampede savoykålsblade og simrer i en krydret tomatsauce. Serveret med cremet, hjemmelavet tzatziki og fregola bliver denne ret den perfekte kombination af friske urter, ristede krydderier og biodynamiske ingredienser – ideel til en kold vinterdag.

Ingredienser

  • 1 Biodynamisk Savoykål
  • 400G Økologisk Hakket Kyllingekød
  • 200G Økologiske Beluga Linser
  • 1 Spsk Biodynamiske Korianderfrø - ristet og groft malede
  • 1 Spsk Økologisk Spidskommen - ristet og groft malet
  • ½ Spsk Biodynamisk Kommen - ristet og groft malet
  • ½ Spsk Økologisk Røget Paprika
  • 700G Økologisk Tomatpasata
  • 2dl Biodynamisk Hvidvin (valgfri)
  • Olivenolie og smør til stegning
  • 200G Økologisk Fregola, Ris eller Langtidsristet Perlebyg
  • 300G Biodynamisk Græsk Yoghurt
  • 3 Stk Økologiske Mini Agurker
  • Økologisk Persille, Koriander, Mynte og Lime
  • Biodynamisk Løg & Hvidløg
  • Salt & Peber

Tilberedning

  • Damp enkelte, store blade savoykål i ca. 2 minutter - lad afdryppe i et dørslag.
  • Bland kyllingekød, linser, olivenolie, løg og hvidløg. Tilsæt herefter ristede krydderier og urter - rør dejen godt for en luftig tekstur.
  • Fold de store kålblade med fyldet - først enden mod dig, herefter siderne og dolma rulles færdig. Gentag til der ikke er mere fyld.
  • Steg de færdige dolma i rigeligt olie og smør. Når godt brunede, hældes vin (valgfri - og husk et glas til kokken), tomatsauce og friske urter over retten. Lad simre i ca. 25 minutter. Nogle dolma vil gå i stykker - det skal man ikke græde over. Alt mad er skøn mad.
  • Imens dolma simrer, laver du tzatziki. Bland revet hvidløg efter temperament, urter (koriander, persille og mynte), limesaft, salt og peber med revet agurk og yoghurt. Husk at tage kernehuset ud og lade agurkerne dræne.
  • Kog Fregola, ris eller perlebyg møre.

Retten serveres med flere friske urter, limesaft og evt. lidt frisk chili på en kold vinterdag.

RELATED ARTICLES